Jubilæum

Okay okay her kommer en roman. Dagen startede glimrende i skolen. Dejlig afslappende og hyggelig dag. Da skolen sluttede tog jeg med Julie ned i byen for at købe den flotteste halskæde til min mor. Vi tog så derefter på Clubsandwich og fik middags mad. På vej hjem så vi den person jeg hader allermest i hele verdenen - min ekskærestes nye kæreste. Vi fik så dræberblikket fra hende, og vi gav hende vores ulta dræbende blik. Derefter fandt vi vores cykler og vi cyklede hver til sit. Da jeg kom hjem gav jeg så min mor den flotte halskæde, hvilket faktisk var den første 'rigtige' og værdifulde gave jeg nogensinde har givet. Hun blev virkelig glad og tog den på med det samme. Jeg hjalp så derefter med at gøre huset klart til aftenen. Min far kom så endelig hjem fra arbejde, men i dårligt humør, da han lige er holdt op med at ryge. Det dårlige humør smittede selvfølgelig af på min mor. Så da gæsterne ankom, gik hendes vrede ud over mig. Jeg blev sat til at hente sodavand og øl, hvilket selvfølgelig var helt fint. Jeg kan jo sagtens hjælpe til. Men da jeg så kom tilbage med dem, mente min mor, at de ikke var kolde nok. Og jeg kan jo ikke gøre for køleskabets temperatur vel? Men hun begyndte så at skælde mig totalt ud foran alle de 20-25 mennesker der så var der. Hold da op jeg blev sur der, men jeg tog en dyb indånding og tog det stille og roligt. Det blev så tid til at spise alt den lækre mad, der var blevet lavet. Jeg satte mig så ud på terrassen til alle 'børnene'. Dvs. mine søskende, deres kærester, mine fætre og mig. Som sædvanlig sad jeg bare der ved bordet, som om jeg ikke eksisterede. Ikke en snakkede til mig under hele måltidet. De gange jeg prøvede at komme ind i samtalerne, hørte de intet og fortsatte deres samtaler. Efter maden kom nogle af de voksne ud til os. Bl.a. min alt for fulde onkel, som var virkelig latterlig at høre på. Hele tiden skulle han komme med dumme bemærkninger om alle der sad derude. Det hidsede mig virkelig op, for jeg kan bare ikke se det fede i at være alt for fuld til familiefester. Og det er min onkel ALTID, også når der ikke er nogen anledning til at drikke, så drikker han sig stang stiv. Da jeg blev træt af hans latterlige snak, satte jeg mig indenfor og snakkede med de voksne. Min mor var væk et øjeblik, så min gudmor begyndte at snakke med mig om, hvad jeg skal efter niende. Jeg sagde så, hvad jeg havde tænkt mig, men hun var ikke helt enig med mig i at jeg skal i tiende. Jeg havde ikke fortalt min mor om min plan om at gå i tiende, så da hun kom tilbage og min gudmor begyndte at snakke med hende om mine fremtidsplaner, hidsede min mor sig op. Hun mente heller ikke jeg skal i tiende. Så hun havde et kæmpe bitchflip på mig foran alle gæsterne igen, men denne gang holdte jeg mig ikke tilbage. Vi skændes og diskuterede ekstremt meget og højlydt over bordet. Da vi endelig stoppede og alle så chokerede på mig, eftersom jeg ikke lige er den person der plejer at skændes så højlydt, kunne min mormor godt se at jeg var ret ked af det. Jeg var sgu også lige ved at tude, men jeg tænkte at hvis jeg gjorde det, ville de nok stadig se mig som 'den lille Klara'. Jeg tænkte at jeg måtte vise at jeg godt kunne klare det, så jeg sank en stor klump og sad og snakkede med min mormor, som stille og roligt fik mig i bedre humør. Lidt efter smuttede alle gæsterne og jeg gik direkte ind på mit værelse. Så nu sidder jeg her og tænker tilbage på en latterlig aften med min irriterende familie. Og så skal jeg jo også lige lave tysk...
Ja, det var så lidt om min katastrofe aften ;-) Besluttede mig lige for at min vrede skulle gå ud over bloggen her :-D Håber i har haft en bedre aften en min!

//Klata