Nu er vi tilbage til der hvor vi startede - Fremmede

De sidste par dage har jeg skiftevis været glad og trist. Endelig når jeg tror at det hele nok skal gå og at jeg er kommet videre, kommer jeg til at tænke på hvor glad jeg var og hvordan det hele ligepludselig vendte. Jeg synes virkelig det er latterligt, at man den ene dag kan skrive lange søde beskeder til en og den næste være total anderledes og være nærmest ondskabsfuld bare uden videre. Jeg burde have hørt på folk, der advarede mig om ham, men det gjorde jeg ikke, og det fortryder jeg. Jeg har nok heller ikke selv været helt uskyldig i at det endte, som det gjorde, men jeg fatter det stadig ikke og jeg har ikke lyst til at kontakte ham for at spørge ind til det. Men mit mål er, at næste gang han ser mig, skal han tænke 'hvorfor mistede jeg hende?', om det så kræver total træning 24/7 eller droppe at drikke sodavand, så skal det nok lykkes. Han skal ihvertfald vide at jeg ikke bare er en man bare smider væk som affald!

//Klata